Vi sejler for motor i totalt vindstille langs Mallorcas barske, øde og meget smukke nordvestkyst. Heldigvis uvidende om, at der snart indtræffer dét, som vi altid inderst inde frygter mest: MOTORSTOP!
Vi kommer fint fra havn og sejler langs den spektakulære høje bjergkyst.
3 sømil før fyret på Mallorca’s nordøstlige pynt går motoren pludselig ud. Uden nogen som helst forvarsel – det var som om den løb tør, men det vidste vi ikke kunne passe.
Vi får i den lette vind drejet tværs for at komme væk fra bjergsiden. Vi var rimelig tæt på.
Til vores held er der opfriskende vind og vi får hevet alle klude ud og får krydset rundt om fyret, hvorefter vi kan falde af.
Hvad skal vi ? Det er altid – mærkeligt nok – lørdag, når disse ting sker. Vi beslutter os for at smide anker i bugten ude foran havnen ved Pollenca. Her er heldigvis god plads og ikke særlig dybt 3-4 meter.
Det går fint med at få smidt anker for sejl. Bjarne tager gummibåden i land for at se om der er nogen, der kan hjælpe. Men nej, alt er lukket og havnen har ingen mulighed for at hjælpe os ind på den plads vi havde booket og betalt. Øv-øv.
Bjarne kæmper sig bogstavelig talt i vores lille gummibåd tilbage til lille mig, der har ankervagten.
Helt våd både indefra og udefra, når han tilbage efter ved gud også et mindre motorstop i den bette båd. Jeg nåede lige, at se ham fægte rundt med årer, der kun kan padles med i vindstille, i bedste tilfælde. De rigtige årer med åregafler mistede vi i tordenstormen sidst vi var i Pollenca…
Jeg nåede lige at tænke, at nu var det da fuldendt med ham drivende rundt og jeg alene ude på båden 😉
Det bliver søndag og Bjarne tager sagen i egen hånd.
Der er et for-filter, der er helt stoppet til og skønt at se noget konkret. Det har heldigvis været en rimelig rolig nat og vi beslutter os for i det stille vejr at strække ben på kajen i Pollenca og tager turen ind i gummibåden.
Vi falder i snak med et svensk par og vi får selvfølglig nævnt vores genvordigheder.
Tænk det svenske par har et filter, vi køber af dem. Det ser rigtigt ud og Bjarne kan næsten ikke vente med at komme tilbage og se om det passer.
Det gør det, men den vil altså stadig ikke starte.
Det bliver en lang dag. Jeg sidder og læser – “hepper” fra cockpittet, til solen er gået ned bag bjergene, da trappen ned er afmonteret. Bjarne skiller så dieseltank ad og det viser sig at, der er et massivt dieselpest angreb. Bjarne får renset tanken og får renset det rør, der suger diesel op til motoren.
Desværre kan vi stadig ikke få gang i “dyret”. Vi lader natten falde på og prøver trods en del spekulationer at få sovet.
Mandag morgen prøver vi at ringe til ALLE, der kunne evt. hjælpe, men INGEN svarer.
Der er kommet frisk vind og vi ligger ikke længere i læ i ankerbugten. Vi tager en rask beslutning og vælger at sejle i havn for sejl!
Det er med en vis spænding, vi hiver ankeret op ruller forsejlet ud og er afsted er vi med 5 knob mod havnehullet. Vi har halvvind og kan falde af inde i havnen. Vi har fået fat i det svenske par og de løber ud for at tage imod os på molen. Vi må ikke lægge til ved dieselkajen – her kunne vi ha’ lavet den mest fornuftige landing med 15 tons uden motor, men skal istedet ligge på en kaj med pålandsvind ;-(
Tror i lige der var mavekneb der ;-/
Vi lykkedes godt under omstændighederne taget i betragtning, okay – kun en lille ” ekstra” rift på stævnen, idet fortøjningen hiver os kraftigt sidelæns i standsningen.
Vi får en mekaniker ombord og efter blot 10 minutter et ”magic touch” er der gang i motoren. Bjarne var tæt på at være i mål med alle hans anstrengelser. Der manglede vist bare ganske lidt…..
Glade er vi for at kunne komme længere ind i en rolig havn hos Ports IB efter disse dage…….. et glas vin bød vi de svenske sejlere, som tak for indsatsen.
Nu har dieseltanken fået en chok-kur med et additiv “Grotamar 82”, som sammen med nye filtre, en renset dieseltank og gennempuste rør og udluftning af hele brændstofsystemet gerne skulle sikre en stabil motordrift!
Vær den første til at kommentere på indlægget