Ajaccio er Korsikas hovedstad og Napoleon Bonapartes fødeby

Byen ligger i en stor bugt på Korsikas vestkyst og har flere lystbådehavne. Ingen af havnene havde imidlertid plads til os, da vi ankom fredag den 30. juni om eftermiddagen. Højsæsonen er sandelig begyndt. Men vi fik fyldt tanken op med diesel og havde så nogle problemer med at få motoren i gear. Manden på dieseltanken sagde, vi skulle tale med havnekaptajnen, som viste sig at være enddog MEGET hjælpsom og indenfor 15 minutter var der et par mekanikere ombord.

Gearkablet havde sat sig fast og var tæret. Et nyt skulle bestilles – i Frankrig – og så selvfølgelig fredag eftermiddag… Men tirsdag kunne det ankomme med luftfragt. Heldigvis havde de gode folk fra værkstedet en havneplads vi kunne låne. Pyhha.

Vi blev så slæbt og puffet af 2 marinafolk i gummibåde fra dieselkajen ind til en minimal plads, men helt OK. Heldigvis ikke så meget vind lige den aften.

Mere er så gået galt siden, da også selve gashåndtaget var tæret og skal skiftes. Sådan er det også at sejle omkring i verden…

Sådan ser en adskilt styrepulpit ud. Håber den bliver samlet ordentligt…
Alle instrumenter afmonterede…

 

 

 

 

 

 

 

 

Meget flot og klassisk Middelhavspromenade her i Ajaccio

 

Mere Napoleon. Han blev ganske rigtigt født her, men var kun 9 år, da han forlod øen

 

Nyt møder det klassiske – nærmest kubisme

 

Der er karnaval den 2. og 3. juli i Ajaccio. Her Selfie-dronningen

admin Skrevet af:

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *