Menorca-Mallorca – et fint cruise på 6 timer

Lidt naive troede vi, at vi bare kunne sejle ind i marinaen ved byen Alcudia på Mallorcas nordvestkyst og få udpeget en havneplads. Men NEJ! De melder alt optaget via VHF kanal 9 og beder os sejle ud igen…  Og vi har kun 11. maj. Hvordan skal det ikke blive, når højsæsonen nærmer sig?

Vi ringer til Pollenca en times sejlads nordpå og for accept dér. Vi kan på det kraftigste fraråde at ligge ved Club Nauticos gæstepladser dér, hvor der absolut ikke er læ for nordlige vinde. Vi havde et frygteligt tordenvejr med 21 m/s og måtte sammen med de øvrige sejlere holde vores både fra molen med 3 – 4 timers natlig motordrift.

Men det var før vi fik registreret vores båd på den statslige Ports IB, som har koncession i mange af Mallorcas havne – herunder en del af Pollencas marina. Pladserne er mere beskyttede og koster under det halve pr. nat (26 Euro mod 62 Euro hos den private Club Nautica). Efter 1. juni fordobles alle priser. Så tjek www.portsib.es for din egen skyld!

Ports IBs havn i Pollenca, hvor vi lå perfekt senere på måneden

 

Porto Cristos indsejling på Mallorcas østkyst. En dejlig havn.

 

Sofie poserer ved fyret ud for Porto Cristo i frisk vind

 

En del af østkysten har meget forrevne klipper med masse af huler, hvor turistfærgerne allesammen sejler ind og kigger

 

Drypstenshuler lige bag Porto Cristo er blevet Tivoliagtigt belyst i alle mulige farver, der er musik og nede i den underjordiske sø padlede en fyr en robåd alt imens der meget højt blev afspillet Mozart operetter. Ret usmageligt og komisk syntes vi…

 

 

admin Skrevet af:

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *