I foråret 2018 fik vi båden på land på et fint lille familiedrevet værft på floden Herault efter en lang vinter i vandet. 3 dages intensivt arbejde og vi var klar til at fortsætte langs Spaniens kyst til Barcelona og siden Menorca og Mallorca. Derfra via Ibiza (kun ankerbugt) til Cartagena og en lille fiskerby før Malaga og Costa Del Sols betonmareridt. Ud af Middelhavet til Cadiz og 2 andre korte overnatningsstop før Lissabon, hvor vi kom på land for vinteren på Tagus Yacht Center ved Seixal.
2019
2019 startede med søsætning så sent som 12. juni fra værftet nær Seixal uden for Lissabon. Via marinaen i Cascais til Figuera da Foz og Porto. Derefter spanske Baiona og Muros og fra Muros direkte ud i Bicayabugten til Brest i Frankrig. Fra Brest direkte til Dieppe i Normandiet, Oostende i Belgien og en enkelt nat i en ny marina i Holland før vi sejlede ind i kanalerne i Holland til Amsterdam og sluttede sørejsen i Medemblik hos Contest værftet (Medemblik Yacht Service). Ca. 1.300 sømil alt i alt.