Den 6. maj ligger vi klar i den fine havn på øen Ægina lige uden for Athen. For i dag skal Sofie ankomme med fly til netop Athen. Jubii. En nem smuttur med Metro fra lufthavnen og en hurtigfærge, “flyvebåd”, fra Athens havneby Piræus ud til Ægina. Men Sofie ringer fra lufthavnen: “Vi har en situation…”, fortæller hun. INGEN Metro, ingen busser, ingen færger!
Tak til lufthavnens Wifi og Sofies Uber-App, som også fungerer fint i Athen. Så en kvik og meget hjælpsom Uber-chauffør dukker op og finder vej til en afsides beliggende havnekaj i Piræus, hvor de små Taxibåde sejler fra. Vi har fundet telefonnumrene til Taxibådene og Sofies chauffør taler med dem flere gange undervejs. Så bare 3 timer efter flylandingen har vi Sofie ombord på båden! Frisk og erfaren rejsende.
I dette område tæt på Athen besøger vi øer som Poros og Hydra.
Vær den første til at kommentere på indlægget