Fra øen Poros og via bugten ud for Athen og Athens havneby Pireus fortsætter vi mod øst og Kap Sounion markerer overgangen til Ægæerhavet. Det markante Poseidon Tempel fra år 444 før år nul højt placeret på sydspidsen af Attica er synligt på lang afstand. Meget passende er havets guds tempel placeret på et af de smukkeste udsigtspunkter over Ægæerhavet.
Fra havet er det meget tydeligt og vi besøger efterfølgende området fra landsiden.
Templet var befæstet med ringmur og lige bag ved i bugten, som er en naturlig havn, lå der en forsvarsflåde klar, hvis der kom fjendtlige flåder sydfra mod Athen.
Vær den første til at kommentere på indlægget