…betyder selvfølgelig “på cykel i Medemblik“. Elsker Hollandsk!
Fra Amsterdam er der en fin dagssejlads på kun 40 sømil igennem et par sluser til det inddæmmede havområde IJsselmeer. Derfra ind til den hyggelige by Medemblik. Efter en klapbro kommer man ind til Westerhaven Marina, som ligger enestående idyllisk omgivet af smukke træer og stemningsfulde gamle traditionelle byhuse.
På hovedgaden finder vi alle de gode specialbutikker som Bager, Slagter, Ostehandler, Fiskehandel mmm, som betoncentrene ellers har udraderet i de fleste byer. Her er også masser af cykelruter – Fietspaden; selvfølgelig! – og ingen bakker. Frodigt og smukt er oplandet også.
Vær den første til at kommentere på indlægget