Æselører – det er ikke ligefrem populært hos en boghandler. Men den lille ø Asinara er et naturreservat lige nordvest for Sardinien og er kun beboet af æsler og geder!
I dette naturreservat må vi ikke smide anker og skal bruge de udlagte bøjer til fortøjning – her er ingen havne, men nationalparkfolkene kommer så istedet ud til os og opkræver “bøjepenge”. Her er underskønt og vi er absolut ENESTE besøgende båd de to døgn i lå her. Krystalklart vand og millioner af fisk – de forfølger én i stimer, når man svømmer en tur rundt om båden!
Vi tog cyklerne ombord i gummibåden og fragtede dem i land.
På en flot anlagt vej på øen kunne vi cykle helt og aldeles alene i den betagende natur og kun møde æsler og geder…
Vi hørte sære lyde om natten. Det var skrydende æsler!
Vær den første til at kommentere på indlægget