Vi forlod skønne Bonifacio på Korsika den 10. maj for at krydse det forblæste stræde imellem Korsika og Sardinien. Der stod “gammel sø” efter gårsdagens kulingsvejr. Men heldigvis aftog bølgerne og vinden blev perfekt til et sejlcruise på 7 timer til byen Castelsardo på Sardinien. 2 store smukke delfiner bød os velkommen ved at følge os i flot stil foran båden; jubii!
Sardinien er Middelhavets næststørste ø på 24.000 km2 med knap 1,7 mio. indbyggere og den har igennem historien været under mange folkslags og landes herredømme. Da Italien blev samlet i 1861 som det område vi kender i dag, blev kongen af Sardinien faktisk konge i hele Italien. Så øen har haft en stor betydning i landets historie. Helt ligesom Korsika har Sardinien sit eget flag, som det er god tone at bære under det italienske gæsteflag
I dag kommer der vist flest italienske og tyske turister, men turismen er under enorm udvikling.
Her i den fine havn ved Castelsardo ligger der rigtig mange sejlbåde med tysk hjemhavn. Vi snakkede med én af dem – jo, de havde såmænd ligget her i havnen i 13 år…
Castelsardo består af en højtliggende gammel charmerende bydel helt omkranset af høje borgmure. Den nye og mere levende by ligger for foden af borgen. Her har man sat en ære i, at bruge nogle fuldstændig grotesk grimme husfacade farver. Gule i alle tænkelige nuancer – dertil grønne og orange m.m. Men en god lille by.
Herrefrisøren tog 12€ for en klip “normale” – dejligt at få lidt styr på sejlerkøllerne.
I går var der 32 grader i salonen og totalt klamt i vejret. I dag er vi så i Mistralens vold. Den kraftige kulingsvind blæser ned over Det vestlige Middelhav oppe fra Sydfrankrig. Men til gengæld bringer den også køligere frisk luft med sig.
Vær den første til at kommentere på indlægget