Korsika!

En stor fransk ø med en omtumlet historie og meget aktive frihedskæmpere. Se bare deres flag, som vi helst skal bære under det franske gæsteflag. Vi kan anbefale foråret her – tænk bare der er bøgeskov inde på midten af øen i højlandet.
Det højeste bjerg er over 2.700 meter og der er stadig sne på mange af bjergtoppene synlige ude fra havet.

Det er også bjergene som påvirker vejrforholdene med en del uforudsigelige og kraftige lokale vinde. Så vi tager det stille og roligt og følger vejrudsigterne nøje. Vi ankom fra en lille ø imellem Elba og Korsika til Bastia. Videre til en fin Marina “Solenzara”, hvor man ventede på turisterne… En by bygget omkring en ny lystbådehavn kun til ferieboliger. Men et smukt område, hvor vi gik nogle lange ture i bjergene bag byen.

Dernæst den meget populære Porto Vecchio. Igen er den gamle by oppe på en lille bjergtop bag byen nu næsten udelukkende til for turister med restauranter og souvenirbutikker. De lokale? Jo dem møder vi i det enorme supermarked lige uden for byen…

En nat for anker er det også blevet til. Desværre blæste del vildt op ved 3-tiden, så det blev ikke til megen søvn i de store dønninger. Men vigtigst af alt, så holdt ankeret!

Nu er vi i det meget smukke område og gamle by Bonifacio på Korsikas sydspids. Vi har “sneget” os ind i en malerisk bugt ved selve byen, hvor vi får lov at ligge gratis, da der kun ligger nogle forladte sejlbåde og der ikke er gjort klart med fortøjningsbøjer for sæsonen endnu. Det er et underskønt sted, som vi får svært ved at forlade. Lange vandresture langs kysten bliver det til. Badevandet er ved at snige sig op på 18 grader i dag – så måske vi snart skal svømme lidt også.

Gæsteflag, som bør bæres sammen med et franske

Gæsteflag, som bør bæres sammen med et franske

Ja, man bliver lidt bidt af mærkelige skyer
Ja, man bliver lidt bidt af mærkelige skyer

 

Vores egen bro i Bonifacio
Vores egen bro i Bonifacio

 

Vores bugt midt i Bonifacio
Vores bugt midt i Bonifacio

 

Ankomst til Bonifacio
Ankomst til Bonifacio

 

På vandretur langs den dramatiske kyst ved Bonifacio
På vandretur langs den dramatiske kyst ved Bonifacio
Respekt for teksten, hvor der står "dårlige bundforhold til ankring"
Respekt for teksten, hvor der står “dårlige bundforhold til ankring”
Korsikas flag
Korsikas flag på bilernes nummerplader
Baglandet på Korsika i Maj er grønt og der er stadig sne på bjergtoppene
Baglandet på Korsika i Maj er grønt og der er stadig sne på bjergtoppene

 

Vilde skyer snurrer omkring bjergene
Vilde skyer snurrer omkring bjergene

 

Skyerne sender deres egne varsler om vejrskift
Skyerne sender deres egne varsler om vejrskift
admin Skrevet af:

2 Comments

  1. Hanne Isak jensen
    8. maj 2015
    Reply

    Hej med Jer,,

    Hvor ser det bare lækkert ud, og jeg kan godt forstå I nyder det. Tænk at have sådan en skøn natur rundt om sig…….ok det har vi da også her på lille møn,,,men alligevel!!!!

    Her står bøgeskoven nu også lysegrøn over det hele, så maj tager sig godt ud..

    I dag har Lars inviteret mig ned og spise på det gamle Laika,,,så nu må vi se hvordan det er. Glæder mig til at få noget forhåbentligt godt fisk.
    I går var det sidste udkald med at kunne fortryde køb af sommerhus, og da vi ikke har fortrudt og sælgerne heller ikke, ja så er det vores fra den 20. Maj.
    Der har været nogen og kigge på vores campingvogn og som vil købe den hvis banken giver lov,,,så det bliver spændende ,,vi får svar sidst i næste uge.
    Nu vil jeg smutte for denne gang, med mange forårshilsner til Jer to.
    Knus Hanne og co

    • admin
      4. juni 2015
      Reply

      Kære Hanne! Så fandt vi også ud af, at vi kan se mail via hjemmesiden, som du så smukt sms’ede til os. Hvor er det bare skønt med nyt sommerhus og at “vognen” så ovenikøbet blev solgt. Sådan! Vi ser vores mail næsten dagligt, så den er mere sikker. Vi hører nemlig SÅ gerne nyt stort som småt derhjemmefra.
      Kærlige hilsner Marianne og Bjarne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *