Søvejen til Sardinien

Vi lurer på den rigtige vejrmelding til vores 155 sømil passage mod nordvest fra Sicilien til Sardinien. Vi tjekker ud den 1. juni kl. 9:50 fra Trapani på Sicilien. Hele 2 gange før solnedgang har vi besøg af legesyge delfinflokke – højt humør hver gang!

Vi får en usædvanlig fin medvind og spiler forsejlet i bedste butterfly stil til natten

Det bliver en behagelig sejltur på 26 timer, hvoraf de 12 timer er for sejl. Vi må ty til motordrift, når vinden simpelthen bliver for svag til at holde fart i skuden i de trods alt ret høje bølger. Der er 2.700 meter dybt en del af vejen… Vi er begge vågne det meste af turen, men blunder da lidt på skift 2 – 3 timer max.

Efter en fin ankerbugt på Sardinien, hvor vi bader og sover ud, fortsætter vi til Sardiniens hovedstad Cagliari. En fin by, som nogle ligefrem kalder “Mini-Rom”. Det er da også en by med mange spændende Piazzaer og smalle stræder og samtidig med en moderne puls. Vi oplevede en fantastisk marked med præsentation af tusindvis af lokale lækkerier fra Sardinien med alt indenfor fødevarer, vine og desuden kunsthåndværk.

Den gamle bydel i Cagliari ligger højt oppe med en flot udsigt til den mere moderne del af byen og havnen med færger og krydstogtskibe
Kirkepladsen i det gamle Cagliari
Der var virkelig mange fisk omkring bådene i havnen ved Cagliari. Ofte kunne vi høre dem og endda se på ekkoloddet, at dybden faldt fra 8 meter til 1,2 meter, når en stime opholdt sig under båden

admin Skrevet af:

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *