Endelig søsætning!

Lige overfor Lissabon ved den lille charmerende by Seixal har Sjusefine stået på land i næsten 10 måneder hos de søde folk på det lille famileejede værft med plads til landopbevaring af både Tagus Yacht Center.

Efter så mange måneder er der altid tekniske udfordringer. Værftet har lavet nogle glasfiber- og teakreparationer, forsejlet har været til sejlmager og der er nye zinkanoder mv. Men desværre er alle batterierne stået af… Kablet til batteriopladningen har fået et usynligt brud og der har derfor ikke været opladning i lang tid + at 2 af batterierne af ældre dato (måske 11 år) er kortsluttede. De dårlige eksemplarer har dermed taget de sunde med i faldet… Så 6 stk. nye Mastervolt AGM á 130 Amp. Tak. Så husk altid at afmontere alle ledninger på batteriernes poler, hvis du forlader dit skib i længere tid!

Vi efterlader den gamle rustne ankerkæde…
…med 100 meter ny ankerkæde.
Bjarne kører med på båden i travel liften mens Marianne kigger på i sikker afstand…
Farvel til Sergio Venancio og de andre på Tagus Yacht Center. Undskyld vi ikke har nogle fotos af de gode folk.
Så er det lige før vi bliver “dumpet”. Vi har lige talt med folkene på værftet om søsætning i denne ret friske sidevind er sikkert. Men vi beslutter med deres store hjælp at gøre det. Alt går heldigvis også fint – selvom årets første motorstart og sejlads altid er lidt nervepirrende.
Den fine havnefront i Sexial. Prøv restaurant MUNDET Factory, som er helt enestående og ligger i en gammel industrihal!
Man kan kun sejle her omkring højvande. Så det er bare med at komme ud i hovedfloden langs Lissabons Havnefront
Vi må liiige sige ordentligt farvel til Lissabon
admin Skrevet af:

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *