Nu til Spanien – og dramatisk exit fra Porto

Den 19. juni kl. 7:45 forlod vi Douro Marina ved Porto. Der var udadgående tidevandsstrøm + flodens naturlige løb. Flodens udløb i Atlanten sker imellem 2 mega-stenmoler med hver sit fyrtårn på. Og hold da k… hvor var bølgerne imod os lige i udløbet ENORME. Det var Oceanets dønninger imod tidevandets udløb.

Bølgehøjde kan vi kun gætte – men 3 – 4 meter var de ihvertfald – og med meget kort afstand. Så med 8,5 knobs fart over grunden (motor og medstrøm) blev vi med kæmpe brag og vandkaskader kastet fra top til bund i flere af de brydende søer. Men også dét klarede Sjusefine (og besætningen…). Vi skulle have monteret vores kamera til en video af dette sceneri – men det var vi ikke lige forberedte på.

Idag sejlede vi igen ca. 64 sømil og nu ud af Portugal til Spanien. Her er der store bugte, som giver et mere varierende og grønt landskab i delvist læ bag flere øer i modsætning til Portugals barske og lidt ensformige kyst med klipper og strande.

Efter 9 timer for motor i stille vejr ankrer vi op kl. 16:45 for natten i en fin bugt ved byen Baiona.

Vi ser hele tiden masser af delfiner. Hvis ikke de lige har travlt med at spise, springer de lystigt hen til os og følger båden i lang tid og ofte i store flokke, som vi slet ikke har set i samme omfang på Middelhavet.

Fint besøg
SÅ stille kan der også være på Atlanterhavet
Portugals barske klippekyst
Flot møde i rum sø. Vi mødte ellers ingen andre sejlere eller erhvervsfartøjer. Langs Portugals kyst er der dog en del fiskere og vildt mange bøjer med garn eller krabbefælder. Så natsejlads dér er ikke anbefalelsesværdigt
De fine små spanske øer Islas Cies, hvor man kan ankre (Nationalpark, som kræver særlig tilladelse)
Vi kigger bare på de smukke øer på afstand. Vejrudsigten er ikke lige til ankring og badning i 16 grader “varmt” havvand er ikke lige vores favorit i gråvejr…
Fyrtårnet på Illa do Faro
admin Skrevet af:

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *