Biscayen

Hvis man ikke sejler langs Spaniens nordkyst og Frankrigs vestkyst så må man “skyde genvej” over bugten Biscayen. Ret berygtet – navnlig i vinterhalvåret – for sine storme og store uforudsigelige bølger. Omkring 50 sømil fra Spaniens kyst stiger Atlanterhavets dybde ret brat fra få hundrede meter til over 5.000 meter. Det medfører ofte at bølgerne simpelthen bryder langt ude til havs og skaber en urolig søgang ude af trit med den herskende vindretning.

De fleste vælger at sejle til den nordspanske by A Coruna og derfra stikke over til eksempelvis Brest, som er den korteste afstand på ca. 330 sømil.

Vi har imidlertid nogle rimelige vejrforudsigelser og hvis vi sejler omkring A Coruna risikerer vi ikke at kunne nå over før der kommer modvind… Så afsted går det fra Muros kl. 08:15 den 22. juni.

Det bliver til ca. 10 timer for sejl under rimelige vejrforhold indtil natten, hvor den lovede regn kommer. Samtidig er der ikke vind nok til at føre sejl og for motor ruller vi nu rundt i silende regn der kommer agten fra, så vi ikke har læ nogle steder. Vi bliver vasket, skyllet, rullet, tumblet og ikke tørret… Ingen af os får sovet det første 1 1/2 døgn i de urolige omgivelser og er ret stille og indebrændte over denne vanvittige hobby.

Men på 2. dagen kigger solen lidt frem og tørrer vores kroppe og mange delfiner besøger os for at opmuntre os! Søvn får vi på skift den 2. nat og dag, da søen bliver mere moderat. Stille er det reelt og motoren for lov til at snurre i i alt 50 timer. Et dejligt varmt måltid med kylling i ris giver også styrke.

Sankt Hans aften fejrer vi med “bål” fra en meget smuk solnedgang. Vi møder absolut ingen andre skibe på hele den 412 sømil og 60 timers lange tur fra lørdag morgen til sent mandag aften den 24. juni, hvor vi anløber Brest og får en fin havneplads langskibs i Marina du Chateau.