Dieppe i Normandiet

Fra tæt tåge og let modvind rundt om Bretagnes berygtede halvø får vi endelig opfriskende vind og sætter sejl i en herlig frisk agten for tværs. Kanaløen Guernsey om styrbord sidst på natten og forbi Cherbourg og Le Havre. Det bliver til hele 19 timer for sejl – også hele natten. Efter 39 timer til søs (og altså også motordrift i 20 timer) ankommer vi med hele 280 sømil bag os til Dieppe kl. 22:30 lige før mørket falder på.

Vi vågner op midt i byens maleriske centrum, som bogstaveligt talt omgiver lystbådehavnen. Her er omkring 8 meters forskel på flod og ebbe og havnen er opført til at klare det med flydebroer og enorme jernpæle.

Tag til Dieppe! Her er liv med alt det bedste fra den franske kultur – ikke mindst spiselige lækkerier – og smukke bygninger. Her blir’ vi altså lige nogle dage og nyder livet.

Der er god udsigt til bådene oppe fra promenaden ved lavvande
Gangbroen fra vores flydebro følger med op og ned med vandstanden
Det er lidt besværligt at få landet fangsten…
Den fine gågade i Dieppe
Også i Dieppe emmer det af historie fra 2. verdenskrigs rædsler. I august 1942 forsøgte de Allierede – primært fra Canada – at befri Frankrig fra Tyskerne. Men forgæves og med mange døde unge mænd. Det mindes fortsat i Dieppe
Sjov by set fra borgens top
Dieppe
Et fint kig udover Dieppes strand og havnemole
Fra Dieppes strand
admin Skrevet af:

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.