Hollands kanaler

I Dieppe havde vi besøg af en erfaren og meget hjælpsom hollandsk sejler. Han forærede os et detailkort over kanalerne igennem Holland og indtegnede en rute helt nede sydfra. Det er en rute, hvor man kan sejle med mast – “Staande Mast Route” – , da de mange broer åbner efter anmodning og der iøvrigt er dybt nok til vores 2,1 meters dybgang. Før hver bro eller sluse er anført VHF kanal. Der blev svaret hurtigt og professionelt næsten her gang vi kaldte op til en “Brug” (bro) eller en “Sluiz” (sluse). Hollandsk er ligetil…

Det er ret hyggelig sejlads, da vi i lang tid ikke har kunnet se land på de lange stræk i Atlanten og Den Engelske Kanal. Vi smutter igennem den første lille sluse 7. juli og får en fin overnatning i den lille landsby Veere. Her ligger man i lag ligesom i Danmark. De 2 første dage kunne vi faktisk gå for sejl på de ret store søer og floder imellem øerne og stadig bag sluserne ud til Nordsøen.

Til gengæld kan man ikke selv bestemme tempoet. Der er lang ventetid på flere af broåbningerne. Ikke mindst ved jernbanerne og motorvejene. Her åbnes typisk om natten. Ved Willemstad måtte vi vente til kl. 01:30 før de åbnede for os. Så det blev til lidt forstyrret søvn på ventepontonerne både før og efter broen/slusen.

Det fine Hollandske kanalkort “DE WATERKART, Nederland”, hvor vores hollandske sejlerven har markeret ruten sydfra til Amsterdam
Første nat efter første sluse i Holland ved Buitenhaven er i Veere udenpå nogle gæstfri hollændere
Fortættet hygge i Veere
Veeres smalle havn
Der er heftig erhvervstrafik på floder og kanaler
Store naboer i sluserne. Skruevandet fra dem var lige ved at kaste os ind i slusevæggen…
De åbner broen kun for os, da erhvervsfartøjerne tit kan gå under broerne
Utroligt de kan flyde…
Der er mange brotyper
Jernbanebro og vejbro passeret!
Smalt – men plads til os alle
“Stay to port side” siger brovagten på VHF’en. Han åbner ikke brofaget mere end højst nødvendigt på denne motorvejsbro
I de smalleste kanaler er der meget at se på og meget at holde øje med
Mange smukke forhaver ud til kanalen
Hov – vores spejlbillede 😉
Klar til søsætning og sikkerhedstræning!
admin Skrevet af:

Én kommentar

  1. Bjarne Jensen
    17. juli 2019
    Reply

    Spændende læsning Bjarne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.